Udflugter

Anbefalet af Bodil og Bjarne
Vandreturen fra kysten til Algarrobo er ca. 3 km hver vej. Der er en fin flad sti på det meste af strækningen. Man kan parkere i området ved Restaurante Ottawa, Av. de la Vega. Vi starter med at gå forbi restauranten ned mod floden, hvor stien begynder. Stien fører forbi en bane til rulleskøjteløb og skateboard samt redskaber til workouts, inden den går under motorvejen. Der kommer en lidt stenet strækning, men længere fremme bliver det igen til en fin sti, som fører det sidste stykke frem til Algarrobo. Hvis man fortsætter hen til rundkørslen og går til venstre, kommer men til en lille park med en legeplads. Man kan fortsætte op i de smalle gader i byen, men så bliver det stejlt. Vi fulgte skiltet til højre mod kirken, og gik derefter lidt rundt i byen. Man møder en del ældre spaniere, men der er stort set ingen turister.
Billeder fra Bodil og Bjarne

10. juli 2024