Skip to main content

Lejligheden

Huskeliste   Indretning   Inventar   Affald   Pool    Svømmehal

Piscina Municipal "María Peláez"


Anbefalet af Bodil

Når vores swimmingpool er lukket, kan man i stedet bade i den lokale svømmehal. Kør op til rundkørslerne ved motorvejen og fortsæt videre mod Torrox. Ved fodboldbanerne drejer man til højre (mod complejo deportivo) og fortsætter forbi den første parkeringsplads ned ad en stejl bakke til en grus parkering til venstre lige efter en lille kiosk/cafe. Man går ind overfor parkeringen, gennem en port, forbi en græsplæne og hen til et lille hvidt hus. Umiddelbart ser det ikke ud af noget, men her sidder der en person, som man betaler til (børn: 2 €, voksne 16-65 år: 2,50 €, pensionister: 1,25 €). Man har adgang én time og det starter altid på et helt klokkeslæt. Vil man svømme mellem kl. 9 og 10, skal man være der inden kl. 9, idet man bliver lukket ind 10-15 min før. Hvis man ankommer f.eks. ti minutter over hel, kommer man først ind ved næste hele klokke–slæt. Og det er lige meget, hvor få der er i svømmehallen. Jeg tror man skal have badehætte på. Den kan købes for 5 € hos receptionen – eller hos kineseren. Omklædningsrummet er ok og der er separate brusere. Der er ikke noget sæbe, så man skal selv medbringe shampoo. Der er skabe hvor man kan opbevare sine ting. Man skal selv have en lille hængelås med, hvis der skal låses. Svømmehallen (som er et stort telt) har 6 svømmebaner på 25 meter. De er delt op, så de yderste baner 1 og 6 er til langsom svømning, Bane 2 og 5 er til middel og de midterste baner 3 og 4 er til de hurtige. Der er også et pænt stort børnebassin. Der var 27 grader i voksenbassinet og 29 i børnebassenet.

Billeder fra Bodil

8. juni 2026