En anstrængende men utrolig flot tur på bjergskråningerne langs Rio Verde, hvor man også kommer ned og krydser floden, og slutter i en naturlig pøl, hvor man kan bade. Man skal køre via Almuñecar, og derfra ad A-4050 igennem Jete og Otivar. Lidt efter 34 km skiltet står et stort naturparkskilt. Der er parkering ved vejen, men man kan komme tættere på ved at køre ned ad en smal og ujævn grusvej. Vi parkerede på en stor parkeringsplads et stykke nede. Herfra gik vi videre ad grusvejen, der blev endnu mere ujævn og med huller. Man må gerne fortsætte i bil, men vi mødte en Ranger, der zigzaggede mellem hullerne, og hvor bilens underbund skrabede mod vejen flere gange, så kør ikke videre med mindre I har forsikring mod undervognsskader. Efter 1,5 km kom vi frem til den sidste parkeringsplads, hvor vejen er spærret af en bom, og hvor selve vandreturen starter. Man fortsætter ad grusvejen ned mod floden. Der står nogle træpæle med en hvid pil, hver gang man kan være i tvivl om, hvilken vej man skal gå. De viser også frem til flodkrydsningsstederne. Tredje gang man har krydset floden er der en lille pøl. Herfra bliver turen anstrængende, og man går højt op i bjergene. Stierne er stejle og der er mange løse sten, så selv Bjarne synes, det var godt med en vandrestav. Det blæste meget, og vi var ved at vende om inden vi kom til den rigtige pøl, for vi ville alligevel ikke bade. Men vi fortsatte. Efter ca. 1 km er der en pil til venstre, og her fører en stejl sti de sidste 800 m ned til den eftertragtede pøl. Det er en pænt lang nedstigning, og da vi kom til pølen var vi så varme, at vi alligevel skiftede til badetøj og hoppede i det iskolde vand. Man går tilbage den samme vej, og hjemturen ad bjergstierne langs floden føltes kortere end på udturen. Men de sidste 1,5 km fra bommen og den nærmeste parkeringsplads og frem til der, hvor vi havde parkeret var dræbende.